Adrenalinrus i Zhangjiajie

Dag 2 startede med adrenalinrus i Zhangjiajie's Grand Canyon. Vi var stået tidligt op, så vi kom lige til åbningstid og havde derfor faktisk det meste for os selv. Hen over kløften er der en meget stor glasbro. Det var meget smukt, men nu også en smule skræmmende, for der var godt nok langt ned under ens fødder. Mens vi går på broen, spotter vi nogle liner, som går fra et sted endnu højere oppe til den anden side af kløften. Og det er jo så der, jeg husker, at den søde dame (der kunne LIDT engelsk), der hjalp os med at booke, snakkede om en eller anden zipline, som vi selvfølgelig bare nikkede til. Min første tanke er helt klart: nej tak, over my dead body. Jeg har da taget store ziplines før, fx i Ella, Sri Lanka med far, eller i trætoppene i Canada, meen de var altså ikke så højt over havets overflade som denne. Fordi vi jo kom som nogle af de første, havde vi heller ikke set nogen tage ziplinen. Men vi havde jo betalt for det, så no backing out now. Vi kommer derop og bliver placeret i, hvad der bedst kan beskrives som en lænestol, hvilket gør det lidt mindre skræmmende. Til min store rædsel spændte de ikke nogle af de mange seler, der skulle holde mig siddende, heller ingen hjelm. Jeg nåede dog ikke at tænke ret meget over det, før jeg var blevet sendt afsted uden Mikkel. Jeg var næsten på den anden side, før han blev sendt afsted. Vi havde undret os over, hvordan vi fik tasken med over, men den satte de bare på maven af Mikkel, og så afsted. Selvom vi nu havde ziplined lidt ned i højde, var der stadig langt ned. Men hvilken bedre måde at komme ned end at rutsje? Det var ægte sjovt. Fra bunden tog vi med en båd et kort stykke, og derfra havde vi 3 km hike gennem kløften. Det var noget af det smukkeste længe.

Bagefter tog vi igen ud i nationalparken. Denne gang var der noget bedre vejr, hvilket var perfekt, da ruten indeholdt en elevator op ad et bjerg, og så skulle vi selvfølgelig se Avatar-bjergene. En del af Avatar-filmen er nemlig filmet i Zhangjiajie National Forest Park. Det må da også siges at være et truly breathtaking view. Da vi senere skulle med elevatoren ned ad bjerget igen, var der major kø (som i major major). Vi endte med at stå i kø en time, før vi blev presset ind i elevatoren med jeg ved ikke hvor mange andre. På dag 3 skiftede vi overnatningssted for at være tættere på Tianmen Mountain. Tianmen Mountain bestod både af en tur i cablecar, 999 trappetrin og en uendelig mængde rulletrapper. Men flot var det.

Skrevet 26/10