Bali, Solo Travel og Rejseudstyr

På søndag går turen til Bali i 3 uger. Dette vil være min første rejse helt alene.
Rejsen består af 3 dele. 1. del vil foregå i Sanur, en af syd Balis mange populære turistdestinationer. Jeg skal være i Sanur i 8 dage. Her har jeg et Yoga class pass på 10 yoga sessioner. Jeg kan selv vælge hvornår jeg vil indløse disse. 2. del består af 9 dages gruppe rejse gennem G Adventures. Turen starter i Kuta og slutter på en af Balis nabo øer Gilli Trawangan. Sidste del består af 4 dage på egen hånd. Her skal jeg selv stå for at booke overnatninger, transport og finde mad. Intil videre har jeg ingen planer for disse 4 dage. Dog overvejer jeg stærkt at besøge øen Nusa Penida. Jeg har sammensat rejsen sammen med Kilroy.
På en sådan rejse hvor man skal flytte så meget rundt er det smart med noget godt udstyr. Derfor har jeg anskaffet mig en vaskeægte backpacker rygsæk. Tasken jeg har købt er en Gregory Deva 80 Pro kvinde model. Det smarteste ved denne taske (og det vigtigste når man vælger backpacker rygsæk, i hvert fald efter min mening) er at den kan lynes op på midten. På den måde har man et meget bedre overblik, og den bliver bestemt nemmere at pakke. Jeg har pakket til cirka 10 dage, og må derfor vaske 1 gang undervejs. Som day pack og håndbagage har jeg i fødselsdagsgave fået en Cotopaxi Batac 24. Denne er fed fordi den ingenting vejer samt har et unikt udseende. Som ekstra håndbagage har jeg anskaffet en North Face Borealis sling back.
Flyrejsen starter i CPH lufthavn hvor jeg flyver til Doha, derefter skal jeg flyve videre til Balis hovedstad Denpassar. Tilsammen varer flyrejsen ca. 15,5 timer.
Ses på den anden side✈️
