Bangkok og Pattaya

14-11-2025

Bangkok har været mega nice og nu er vi landet i Hua Hin. Så lad os gennemgå hvad vi har foretaget os i Bangkok og ikke at glemme Pattaya.

Første dag i Bangkok startede med at vi fik vasket tøj. Bagefter tog vi metroen til Lumpini Park. I parken går der varaner frit rundt og vi så en baby! Senere valgte jeg at få lavet pinke negle, very nice. Vi var også på et vildt weekend marked. Dag 2 tog vi til Grand Palace, kongens residens. Måske et lettere uheldigt tidspunkt at komme på, da stedet var fyldt med sortklædte sørgende thailændere. Deres elskede Dronning Sirikit (93 år) gik bort omtrent samme tid vi ankom til Thailand. Men det ændrede dog ikke på hvor smukt et sted det er. Efterfølgende tog vi i reclining Buddha Temple, hvilket indeholder en gigantisk sovende Buddha. På vej tilbage hapsede vi lidt frokost på Khao San Road (sindssyg gade om aftenen). Vi boede selv på Rambutri, som er en gade, der ligger parallelt med Khao San, men som er en smule mindre vild. Jeg fik klippet hår, inden Mikkel fik årets første julegave, nemlig en tur på chokolade buffet. Stedet hed Cocoa XO og lå på 57. Etage. Oplevelsen inkluderede indgang til buffeten (hvor du kunne tage så meget chokolade, du kunne bære) og en gratis mocktail, som du kunne nyde på deres rooftop med udsigt over hele Bangkok.

På dag 3 var det tid til at forlade Bangkok og sætte kurs mod Pattaya. Vi nåede godt nok ikke vores bus, da trafikken i Bangkok er håbløs. Det var dog nemt at købe nye billetter. I Pattaya boede vi på hostel med to søde katte. Vi tog hurtigt ned i byen for at opleve den vilde stemning ogggg for at tage i verdens største 7-Eleven. Næste dag hoppede vi bag på en knallert og blev kørt til Sanctury of Truth (bare rolig vi havde hver vores chaffør, det kan godt være vi kører uden hjelm, men vi kører altså ikke tre på en knallert, i hvert fald ikke endnu). Sanctury of Truth er et træ museum som er bygget uden søm. Vi skulle have hjelm på for sikkerheds skyld (hvilket jo er lidt sjovt når der ingen fare var her, men at køre med hjelm gør man ikke). Bagefter tog vi ned til byen igen. Line havde anbefalet deres fodmassager (1 time for 40 kr), så det skulle jeg selvfølgelig prøve. Faktisk min første massage på hele turen, meget imponerende. Selvom jeg bestilte en fodmassage, fik jeg dækket næsten hele kroppen. Fødderne indeholder åbenbart også lårene, og da hun var færdig med ben massagen, fik jeg også lige ordnet mine skuldre og ryg. Dagen efter gik turen atter videre. Vi skulle med bus i 5,5 timer til Hua Hin, hvad vi ikke vidste var at det var en low key lågsus bus (ingen klager).

Vi har ramt midten af november, hvilket betyder at jeg officielt er gået i gang med at læse julebøger. Jeg læser The Spiced Cocoa Café og Holiday Ever After. Derudover har jeg færdiggjort Murder at the Teashop og Murder in the Choir, som er de to sidste bøger i serien om Sarah Vane, dog har jeg allerede forudbestilt 5'eren som udkommer til foråret.


Mange tak til Line, der har givet fantastiske anbefalinger til Bangkok og Pattaya.