Et Dykker Eventyr

Hvis man har læst mit tidligere blogindlæg hvor jeg skriver at jeg snorkler i havet for første gang i januar, vil man måske have svært ved at tro på at jeg i marts kunne kalde mig PADI Open Water Diver! Jeg har stadig selv lidt svært ved at tro det, især når jeg tænker tilbage på hvor skræmmende jeg syntes det var. Scuba dykning er i hvert fald det sidste jeg nogensinde havde forestillet mig jeg skulle begive mig ud i.
Jeg vil gerne starte med at takke Team Vennepunkt for at lære mig at dykke, fordi what an achivement! Jeg tror uden tvivl at en af grundene til at det lykkes var deres støtte, at det hele foregik på dansk og i mit tempo. Ofte når man tager et dykkercertifikat ude i verden, skal man gennem teori og alle dyk på 3-4 dage (der er run på!) Men vi fik al den tid i verden, vi havde brug for. F.eks sprang jeg et dyk over på de dage hvor mange af de andre tog 2 dyk. Så var jeg godt nok et dyk bagud i forhold til de andre, men så tog Jepe et dyk kun med mig (der er nogle bestemte øvelser man skal lave på hver af de 5 dyk uddannelsen indeholder). Uddannelsen var lidt hård at komme igennem grundet disse øvelser. B.la en hvor man skal tage hele BCD'en inkl. flasken af, en hvor man sammen med sin buddy øver sig i at give og modtage den ekstra regulator. Den værste af alle øvelserne er den, hvor man skal fjerne hele masken, tage den helt af og derefter sætte den på og vel og mærke tømme den for vand igen (det hele mens du selvfølgelig er under vand). Det er ikke særlig sjovt når man automatisk forsøger at trække luft ind gennem næsen (spoiler alert: det kan man ikke). Vi lavede dog også nogle sjovere opgaver såsom den svømmende nød opstigning, og hvordan vi skal kommunikere med vores buddy og dive master.
Da vi endelig allesammen kunne kalde os for Open Water Divers, begyndte alt det sjove, nemlig Fun Dives! Vi tog ud på en masse sjove dyk sammen hvor vi b.la. så en masse farverige fisk, klovnefisk (Nemo), koraller, Frogfish, stenfisk, søpindsvin, nudibranch og skildpadder! Det er nok noget af det vildeste jeg har oplevet.
Da jeg så mødte Mikkel efter Vennepunkt tog min dykker karriere virkelig fart. Vores første dyk sammen var nok en af de fedeste på hele turen. Vi var nemlig taget til øen Malapascua for at dykke med thresher hajer. Det var den fedeste oplevelse! Der var så mange af dem. Dagen efter var vi på dykkertur til Gato Island hvor vi så en søhest! Vi så også søslanger og edderkopper. Senere tog vi til Dauin for at dykke med Bongo Bongo Divers ved Apo Island. Bongo Bongo er danskejet, så det var dejligt familiært. Ved Apo Island så vi flotte skildpadder. Vores sidste dyk var ved Coron hvor vi havde mor og Alberte med på båden. Her var vi ude og dykke ved to Japanske skibsvrag fra 2.verdenskrig. Pretty damn cool.
I alt fik jeg 19 dyk!!
Forhåbentlig kommer vi også til at dykke på denne tur. Faktisk har vi allerede modtaget 2 dyk hver i julegave fra Liz og Harald, så nu skal vi bare bede om noget godt vejr så vi kan indløse dem.
Jeg håber du er stolt farsi
obs. Billederne og de omtalte oplevelser er fra marts og april 2025