Hospitals besøg i Kuta

Ja sådan endte det. Jeg måtte en tur til lægen i Kuta hvor jeg fik IV drop. Men inden det nåede jeg heldigvis at opleve en masse i området.
Mandag tjekkede jeg ud fra hotellet i Sanur, og tog en Grab til hotellet i Kuta. Her tog jeg en scooter til Lestari en vintage butik i Kerobokan. Om aftenen mødtes jeg med gruppen for første gang. Vi følges ad indtil d. 28. Efter aftensmaden tog vi sammen på den lokale lady boy bar. Det var meget underholdende. Gruppen er meget forskellig. Vi er mange foreskellige nationaliteter og aldre. Men alle er super søde og flinke. Jeg boede med en meget sød 39-årig amerikaner.
Tirsdag var fuld free time. Så om formiddagen tog jeg til reformer pilates i Changgu. Mega fedt at prøve! Om eftermiddagen tog jeg den lidt længere tur til Uluwatu templet. Her så jeg massere aber, og om aftenen var der traditionel balinesisk kecak dans.
Natten til onsdag brugte jeg desværre på at kaste op. Vi skulle oprindeligt videre til nord Bali med bus kl. 08:30. Men da jeg stadig kastede op kl 8 mente vores CEO, at jeg skulle en tur til lægen, da dette ikke ville være lige til i nord Bali. Det hjalp heldigvis at være til lægen. De gav mig noget antibiotika og lidt andet med videre, som jeg fortsat skal tage. Jeg er stadig ikke 100 % frisk, men jeg har det bestemt bedre!