Jul i Ho Chi Minh City

29-12-2025

D. 18 december drog mig og Mikkel mod lufthavnen i Bangkok. Det var vi dog ikke de eneste der gjorde, lufthavnen var prop fyldt. Men, det gik og vi kom til Ho Chi Minh uden problemer. I Ho Chi Minh var der fest i gaderne efter at Vietnam havde vundet over Thailand i en fodboldkamp. Uheldigvis havde vi booket et hotel lige ved siden af en party gade (ala Khao San Road i Bangkok). Jeg sov med ørepropper hver nat.

Efter at vi havde sovet rigtig længe den første dag tog vi på krigsmuseum, hvilket ikke er den rareste oplevelse, men meget spændende. Dagen efter slumpede vi det meste af dagen. Den 21. Gik vi på shoppe opdagelse, vi besøgte b.la. To shoppingcentre og en bog gade. Til aften spiste vi endnu en gang på en indisk restaurant. Maden var VIRKELIG lækker, men de havde aldrig andre kunder end os. De syntes da også det var ret underholdende at vi kom tilbage. D. 22 var endelig dagen hvor vi skulle mødes med mor og Alberte. De landede dog først sent på aftenen, så dagen startede med at jeg endelig begyndte at læse Fourth Wing (jaiiiii) (ægte bedste bog ever, det er lidt en blanding mellem Harry Potter, Hunger Games og Divergent).

Da klokken blev 12, tjekkede vi ud af vores hotel og tog hen mod det luksus hotel vi skulle bo på med mor og Alberte. Turen derhen gik dog ikke helt smurt. Vi blev sat af midt på gaden 3 km fra hotellet fordi at adressen på Grab ikke var korrekt. Vi bestilte dog bare en ny Grab, denne gang gik det bedre. Hotellet var ingen skuffelse, en hel lejlighed med to soveværelser og to badeværelser. Efter lidt tid tog vi ud i byen på jagt efter en bogbutik. Vi fandt en kæmpe en af slagsen. Her udpegede jeg alle de bøger jeg godt kunne tænke mig i julegave.

Tilbage på hotellet bestilte vi takeaway og så første afsnit af det nye Stranger Things. Senere på aftenen mødtes vi endelig med mor og Alberte.

Lille juleaften brugte vi på at hygge, shoppe og få lavet negle. På juleaften tog vi på fin restaurant og fik mange retters menu (mums). Bagefter tog vi hjem og spiste jule snacks, åbnede en masse pakker og så Home Alone.

Første juledag tog vi på den helt store udflugt. Vi besøgte et tempel samt sejlede ud til en masse øer på Mekong floden. Anden juledag pakkede vi taskerne og hoppede ombord på en 18 timers sleeper bus mod Hoi An.