Laaang flyvetur, udendørs toilet og beskidte håndklæder
Turen herned var lang og trættende. Turen startede for mig allerede lørdag. Her kørte vi ca. 1,5 time til Århus havn hvorefter vi tog færgen til Odden, dette tog også ca. 1,5 time. Det skal lige nævnes at dette var en meget blæsende fornøjelse, heldigvis brækkede vi os ikke. Derefter var der igen ca. 1,5 times kørsel til et lufthavns hotel. Her overnattede vi for natten da vi skulle op allerede 04:25. Om morgenen tog vi den korte tur til CPH lufthavn, hvor jeg vinkede farvel til min søde mor. I lufthavnen havde jeg ca. 3 timer inden jeg skulle med første fly. Jeg fløj med Qatar til Doha. En 6 timers flyvetur. I Doha havde jeg kun 1,5 time, heldigvis var det nemt at finde den rigtige gate. Derefter fløj jeg 9 timer til Balis hovedstad Denpasar. Puha det var en lang fornøjelse. Heldigvis serverede de mad hele to gange på denne tur. Og jeg fik sørme narret mig til en Cola Zero hele 4 gange😆. Desværre var jeg ikke så god til at sove. Mit ur var så sød at fortælle mig at jeg kun havde formået at sove 1 time og 9 minutter. Så jeg var da en smule træt da jeg landede i Bali mandag morgen. Da jeg endelig nåede hotellet omkring middags tid, valgte jeg da også at tage en 3 timers lur.
Hotellet ligger i Sanur kun en kort gåtur fra stranden. Mit værelse har udendørs badeværelse. Det er lidt spændene. Heldigvis ingen ubudne gæster so far. Desværre var det ikke specielt rent, især håndklæderne og sengetøjet var ikke så lækkert. Jeg er dog blevet lovet at de vil komme og gøre probarly rent og udskifte mine hændklæder😅.
Til aftensmad fik jeg nasi goreng en vaske ægte indonesisk ret. Retten består af stegt ris og grøntsager og her også kylling🍛.
Vejret har indtil videre været skønt og varmt. Temperaturen ligger omkring de 30 grader det meste af tiden. Januar er den måned det regner mest på Bali. Så jeg slipper nok ikke helt for regn. Det er også tydeligt flere steder at det har regnet en del. I dag skal dagen bruges på afslapning ved poolen, min første yoga class og måske en lille spa treatment.