Regnvejr i Beijing

Beijing har utrolig mange attraktioner, derfor brugte vi hele 5 dage der. Dog havde vi regn 3 af de dage, det værste af det hele var, at der stort set ikke burde regne i oktober. Det har også været halvkoldt ned til 10 grader og 44 mm regn en af dagene. Men det gode ved alt det regn er jo, at der så er lidt mindre mennesker ved attraktionerne. Vi benyttede lejligheden til at se sommerpaladset, vi var heldige med lidt tørvejr. Sommerpaladset er meget stort hele 4 gange større end den forbudte by, som jo også er pænt stor.
Inden sommerpaladset fik jeg shoppet et pink digital kamera, som jeg har drømt om længe. Det var perfekt til at tage billeder med ved sommerpaladset.
Ugens bog:
Siden vi tog afsted for 2,5 uge siden har jeg læst 3 bøger (grateful for Kindle). Den første var There's Pumpkin About You, bagefter gik jeg i gang med en ny serie i genren "cosy crime" som må være min nye obsession. Den første var Murder at an English Pub og to'eren A Seaside Murder. Den perfekte serie hvis man er kæmpe Thursday Murder Club fan som jeg er.