Regnvejrsdag i Seoul

30-09-2025

Søndag vågnede vi op til regnvejr. Det skulle regne helt indtil klokken 15, så vi besluttede derfor at tage en lidt langsom morgen. Seoul er fyldt med små hyggelige caféer. Vi gik derfor på café for at få lidt at spise, og besluttede os derefter for at bevæge os udenfor. Der gik dog ikke længe, før der igen var solskin over Seoul. Det gode ved at vejret var lidt trist til at starte med, var at der var en del mindre menneskemængder. Vi valgte nemlig at gå ind til det gamle kongepalads, der ligger midt inde i den moderne storby. Paladset var utrolig smukt, og velholdt selvom det er mange hundrede år gammelt.

Mandag ville vi være gået ind for at se det andet gamle palads, men det holder kun åbent i weekenderne. Så vi gik en hyggelig tur gennem Seoul i stedet. Vi gik forbi et gade loppemarked, hvor de solgte alverdens ting og sager. Og så var det ellers tilbage på værelset og få pakket vores ting, og sørge for at komme tidligt i seng. I dag, tirsdag, har vi nemlig været tidligt oppe for at tage i lufthavnen, vi er nemlig fløjet til land nr. 2: Kina!